Frokost

You are currently browsing the archive for the Frokost category.

Frokostfisk m. tun, kippers i vand, grønt40g tun i vand, 40g kippers i vand pyntes med let mayonnaise.

100g frisk rødkål og 100g gul peber hakkes og blandes med 100g græsk yoghurt, salt, peber, en dråbe SØD.
Hertil 75g frisk tomat og 25 g gul peber.
Brød: fx 60g rugbrød m. minarine.

Ristet torskerogn m. grønt120g torskerogn fra dåse tørristes og serveres på lyst brød med 300g grøntsager ex. rød og gul peber, cherrytomater, gulerødder og ærter. Mayo er tilladt.

Makrel (på tur) i tomat med friske grøntsager120g makrel fra dåse. 300g rå grøntsager: Gulerod, grøn peber, tomat, optøede fine ærter, broccoli. Tip: Blancher de friske broccolibuketter med kogende vand og lad dem stå et øjeblik. De får herved en flottere grøn farve.
Smør en skive rugbrød med let mayonnaise.

Røget "Fanø" makrel med div. grønt80g røget makrel blandes med 125g græsk yoghurt, smages til med salt og citronpeber, hviler i køleskab et par timer. Serveres med tomat, squash, gulerod, grøn peber og ærter, i alt 300g grønt.

Makrel i tomat m. hytteost og grøntCa. 40g makrel fra dåse røres med en spsk. Græsk yoghurt.
Hertil 75g hytteost og i alt 300g grønt: Rød og gul peber, bladselleri, gulerod.

Anrettes flot.
Spis også en skive rugbrød m. minarine.

Brie med frugt og pebermix150g Hvid Castello Light eller anden mager brie anrettes på rugbrød. Hertil 300g grønt (røde og gule pebre, tomater) Spis evt. en pære til og 15g sukkerfrit syltetøj.

Laks med hytteost og blomkål
På en skive toastbrød lægges et salatblad og 40g røget laks.

Herpå toppes 75g hytteost. Pynt med en tyk skive rød peber og klippet purløg.
Der spises 300g grønt til: For eksempel kogt blomkål, tomat og gulerødder. 60 gram lyst brød til.

Rejer "mange rejer" med grøntsager
120g rejer anrettes med 300g grønt ex. cherrytomater,
gulerod, grøn peber og kinakål.

Pynt med agurk, asparges og karse. Lyst brød til.

Kikærtefrokost

Kikærter lægges i blød 8-10 timer og koges efter anvisningen på posen.
Vej ca. 200g kogte ærter af.

Dressing:
50g græsk yoghurt
1 fed knust hvidløg
½ hakket rødløg
Salt og peber

Hertil 300 g grønt:
Eks. Bladselleri, tomat, broccoli, gulerod.
Pynt med kirsebær.
En skive ristet brød til.

Tip: overhæld broccolibuketterne med kogende vand.

Ananaskage

Ananaskage2 æg
6 tsk. let mayo
40 g skummetmælkspulver

2 tsk bagepulver
2 tsk flydende sød
6 tsk mel
2 tsk vanilleessens
250 g ananas i stykker eller sukkerfri fra dåse.
1 tsk mandelessens

Alt blandes godt og hældes i passende (silikone)form og bages ved 180 grader i 45-60 minutter. Læg stanniol over de sidste 30 minutter, så kagen ikke bliver for mørk.
-=- Spis det hele! -=-

Alternativ osteanretningAlternativ osteanretning.

Div. oste i alt 75g

Ja det var ikke ret meget tekst…..
her får du brug for din fantasi 😉

Frokostwrap med Gorgonzola og kalkun(2 stk til deling med en god ven)

En sukkerfri pandekage smøres med mager smøregorgonzola (ALDI) og drysses med 75g hakket grøn peber. En anden smøres med mager kalkunsmøreost og drysses med 75g friske hakkede tomater. Begge rulles sammen og der spises en halv af hver, for ikke at få for meget brød til frokost. Spis yderligere 150g grønt f.eks. en stor gulerod.

Osteanretning, nok engang ;-)150g forskellige magre oste (20+) anrettes med en hvidkålssalat:

100g snittet hvidkål røres med 40g ylette og 30g mayo. Smag til med salt og peber.
Hertil yderligere 200g grønt: Broccoli, fine ærter og bladselleri.
Læg også frugt på osteanretningen: Ananas (uden sukker fra dåse) og banan.

Spis en skive godt brød til.

Frokostpandekage med frugt.Smør ½ madpandekage med sukkerfri marmelade. Læg skiver af pære og banan på og rul!
Pynt: pærer og druer.

Spis “først” de 300g grønt. 😉

Her er det kun din fantasi, og DDV, der sætter grænser for, hvad du kan og må putte i “rullen”.

Frokostpandekage m. kyllingpålæg.Smør ½ madpandekage med kryddermayonnaise. Læg stegt, kold kalkun på med hakket rød peber og skivet bladselleri. Fyld op, så du får i alt 300g grønt. Pynt: Chilipeber, pærer og druer.

Også her er det kun fantasien (og DDV) der sætter grænser for, hvad du kan putte i din pandekage.

Frokostpandekage med laks.Smør ½ madpandekage (kan købes hos den tyrkiske grønthandler) med kryddermayonnaise og læg laksestrimler og strimler af gul peber på.

Spis ialt 300g grønt. Pynt: mild chilipeber, pærer og druer.
Kun fantasien (og DDV) sætter grænser for, hvad du kan putte i din pandekage.

Laks og kylling til frokostca 80g kold kylling i fine skiver anrettes med Rødkålssalat: 125g fintsnittet rødkål i dressing af 60g 0,5% yoghurt og 15g let mayonnaise. Smages til med salt, peber og en dråbe SØD.

Salaten pyntes mad appelsinstykker og svesker.
Spis yderligere 175g grønt, her Blomkål, grøn peber og tomat. Et lille stykke brød med Becel. Anret laksen med forårsløg.

En æggemad…

En æggemad...Kog to æg i 8 minutter (!) og lav en højt belagt æggemad med 100g tomat og 50g squash.

Overhæld 100g broccoli med kogende vand, dryp af og læg ved. Spis også 50g gulerod og 50g grøn peber. Pynt med mayonnaise, kaviar og druer. ½ stk rugbrød under.

Wrap med tun og pålægLæg på en usødet pandekage: 50g yoghurt rørt med 2 stk. mayonnaise, salt og peber. Herpå ca. 80g tun fra dåse og 25g optøede ærter.

På en anden pandekage lægges samme dressing, der fyldes op med kold kogt kylling i tynde skiver, evt. lidt paprikadrys. Pandekagerne rulles forsigtigt sammen, spis det halve af dem begge.
(Inviter evt. en god ven på picnic)
Spis også 300g grønt, Gulerod, pebre og tomat.

Oste"inspiration"Rør 30g let mayonnaise med en tsk. sennep og smør det på flute. Herpå lægges i lag: 100g tomatskiver, en moden pære i skiver og 100g ost (20+) læg ekstra 50g ost (evt mager brie) ved siden af.
Tilbehør: Blomkål, squash, orange peber i alt 200g. Pynt med rucculasalat og skiver af kiwi.

« Older entries