Fjerkræ

You are currently browsing the archive for the Fjerkræ category.

Kylling med champignon, vindruer  &  sukkerærter170g kogt eller stegt kyllingekød uden skind holdes varmt. 200g champignon svitses i boullion med 12-15 vindruer. Jævnes med Maizena. Hertil 100g letkogte sukkerærter.
Spis en bagt kartoffel til. (100g)

Farspandekage med frugt og flødekartofler200g hakket kalkunkød røres med 25g revet løg, 100g friske rosenkål, 100g broccoli, et fed presset hvidløg og 3 spsk. mel. Krydr med salt og peber.
Farsen lægges i et ovnfast fad og bages ca. 35 min ved 200 grader.
75g squash i tern blandes med ½ dl græsk yoghurt og smages til med salt, peber og presset hvidløg.

Flødekartofler:

Skær 100 g kartofler i skiver
Varm 2½ dl minimælk op med ½ fed presset hvidløg. Smag til med salt, peber og revet muskat. Jævn med maizena udrørt i lidt vand.
Læg kartoffelskiverne pænt i et lille ovnfast fad, hæld flødesovsen over.
Bages i ovnen ved 200 grader til de er møre og gyldne.
Pynt med 30g revet gulerod/ 20g hakkede svesker og friske skiver af æble.

Sur/sød Wokmad til min fødselsdag :-)125 g gulerødder i grove strimler, brug evt. skrællekniv.
75 g forårsløg i skiver
100 g kinaradise

50 g kinakål
50 g ananas i tern, usødet fra dåse
1 tsk. olie til stegning

Serveres med valgfrit kød…

Sur/sød sauce:

1 tsk. maizena
2 tsk. vand
25 g tomatpuré
3 tsk. eddike
lidt SØD
1 spsk. Ananassaft

½ dl vand
salt

Sauce: Rør maizena i lidt vand og bland alle ingredienser til saucen. Kog saucen op og kog 2 min. under omrøring. Smag til.

Varm panden eller wokken op med 1 tsk. olie. Svits gulerødderne i 2 min.
Tilsæt de øvrige grønsager og svits yderligere i 2 min. Tilsæt evt. en anelse vand.

Til sidst ananas. Varm retten igennem.
Bland grøntsagerne med saucen og smag til med salt og peber.

Farsterrin med aubergine

200g. ca. hakket kød (jeg bruger kalkun)

1 aubergine
1 fed hvidløg
salt og peber
2 tomater
1 fennikel
1 tsk. olie til stegning

60 g græsk yoghurt
evt. rød peber og squash til pynt

Skær auberginen i tynde skiver på langs, læg skiverne tæt sammen på bordet eller på et bræt.
Skær resten af auberginen i små tern og ælt disse i farsen med hvidløg, salt og peber. Læg farsen som en rulle på aubergineskiverne.
Fold aubergineskiverne rundt om farsrullen og fæstn med kødnåle. Læg pakken på en bagerist over en lille bradepande med vand.

Bages på nederste rille 180 grader i 30-40 minutter.

Skær tomaterne i halve eller skiver, læg dem i et ovnfast fad og drys med salt. Stil dem i ovnen de sidste 20 minutter af kødets stegetid.
Skær fennikel i tynde skiver/strimler. Rist fennikel i en anelse olie på panden, salt på.
Rør yoghurten med salt og server til. Pynt med rød peber og squash -i alt 300 g grønt.

Snitzel med svampeKrydr 220g fersk kalkunsnitzel godt med salt, peber, barbeque og evt. aromat, og svits i rød balsamico. Lad den simre med en halv dåse tomat, et glas champignon (eller friske). Tilsæt til sidst en dåse aspargessnitter og evt en dråbe flødeessens.

Server med 150g kogt blomkål, en gulerod og 100g snittet rødkål (i alt 300g grønt)
Dressing til rødkålen: 30g græsk yoghurt smages til med salt, peber, paprika, en smule tomatpure og en dråbe SØD. Brød til, men ikke for meget & #61514;

Frokostwrap med Gorgonzola og kalkun(2 stk til deling med en god ven)

En sukkerfri pandekage smøres med mager smøregorgonzola (ALDI) og drysses med 75g hakket grøn peber. En anden smøres med mager kalkunsmøreost og drysses med 75g friske hakkede tomater. Begge rulles sammen og der spises en halv af hver, for ikke at få for meget brød til frokost. Spis yderligere 150g grønt f.eks. en stor gulerod.

Frokostpandekage m. kyllingpålæg.Smør ½ madpandekage med kryddermayonnaise. Læg stegt, kold kalkun på med hakket rød peber og skivet bladselleri. Fyld op, så du får i alt 300g grønt. Pynt: Chilipeber, pærer og druer.

Også her er det kun fantasien (og DDV) der sætter grænser for, hvad du kan putte i din pandekage.

Grillstegt lever

Grillstegt leverCa. 170g kyllinglever krydres godt (salt, citronpeber, løgpulver, barbecue) og steges på grill sammen med et par tykke skiver løg.

Imens koges 100g friske rosenkål og 200g grøntblanding fra fryseren. Grøntblanding serveres sammen med rosenkålene til den stegte lever. Læg evt. en klat Becel på de varme grøntsager og lad den smelte ned over dem. Spis en frisk gulerod også.

"Millionkalkun” med blomkål.ca. 250g kalkunfars (det svinder noget) lægges til ”affedtning” i ovnen på en rist eller lign. Ved 180 grader. Efter ca. 20 minutter kan du svitse farsen i en gryde i boullion med 40g løgringe og salt og peber. Hæld en dåse flåede tomater ved og lad det simre et kvarter. Jævn gerne med maizena og dryp LIDT kulør i. Spis med 200g letkogt blomkål og ½ rød peber med gulerodsskiver.

Hurtig hønsesalat120g kyllingetern blandes med 50g revet rødkål og 50g revne gulerødder. Røres op i 60g græsk yoghurt/ylette og smages til med salt, peber, paprika en anelse karry og en dråbe SØD.
Røde og gule pebre, evt. en gulerod, i alt 300g grønt. 30g godt brød.

KyllingeleverLever ”orange”220g kyllingelever svitses i lidt boullion, simrer med lidt mere vand, til det er mørt. Jævn med maizena eller græsk yoghurt og smag til. Kog 100g blomkål, evt. den fine grønne romanesco.
Rødkålssalat: 100 g groftrevne gulerødder og 100 g fintsnittet rødkål blandes med et fintsnittet æble og en appelsin i bittesmå stykker. Trækker smag et øjeblik. Pynt med appelsinskiver.

Thaisteak med maccaroni.Et stykke kyllingebryst steges i boullion/balsamico og 220g vejes af. Nu steges et løg og en rød peber, begge skåret i ringe. Krydr med salt, peber, barbecue og stærk paprika. Kog en lille portion maccaroni og anret kødet med peberblandingen ovenpå. Spis også 200g frisk grønt og en lille flute.
Husk at spise en frugt mindre denne dag, på grund af pastaen.

Kyllingepølser220g kyllingepølser lunes og serveres med kartofler og bønnesalat: 150g grønne bønner blancheres og vendes i en marinade af balsamico, presset hvidløg og SØD.
Desuden 150g blomkål/tomat. Evt. 30g (pølse)brød.

Brændende kærlighedSkær 220g kalkunbryst i tern og steg dem i meget lidt vand/olie.
Hakket løg og et æble i tern svitses med.

100g kartoffel og 250g selleri skæres i mindre stykker og der koges møre i vand. Hæld vandet fra og mos det med 15g Becel. Krydr med salt, peber og revet muskatnød.
Server mosen med kød/æble/løgblandingen ovenpå, drys med persille.
Kom lidt sukkerfri ketchup på…

En herremellemmad!120g tørstegt kyllinglever anrettes på et godt stykke rugbrød med 100g tomat, godt med løgringe og en sød grøn peber. Hertil 75g grovhakket rød peber og lidt strimlet hvidkål i en dressing af ylette/let mayo, salt, peber, citronsaft og tabasco. Vej også 125g gul peber af. Pynt med karse. Becel på brødet.

Fødselsdagskræ...Et kyllingelår med ryg krydres godt og steges på ovnristen ved 180grader i ca. 40 min. Pil 200g kød af. Kog 150g bønner til og lav en taziki af 75g groft revet squash rørt med lidt græsk yoghurt, salt peber og knust hvidløg. Lav en tilsvarende, men med revet rødbede. Råkosten har flotte farver i form af gulerod, ærter, forårsløg og en klippet sveske (!) serveret i en skal af gul peber. Husk i alt 300g grønt. Tag et par små pillekartofler i dagens anledning. Brug lidt af DDV’s færdigbearnaise. TILLYKKE MED DAGEN!

”Sammenkogt” ret220g inderfilet skæres i små tern og svitses i lys balsamico og boullion. Krydr med salt, peber og paprika og tilsæt en halv dåse flåede tomater. Kog lidt ind og jævn med maizena. Tilsæt evt. en dråbe flødeessens og en anelse kulør.
Hæld kogende vand over 150g broccolibuketter og anret disse med den varme ret og 100g sukkerærter (behøver ikke at koges) Til sidst ½ peberfrugt (her den hvide) og et par små tomater.

kyllinginderfilet - mums!Steg kyllinginderfilet (220g) med 75g squash i lidt vand tilsat balsamico, salt, peber og chili.
Kog også 100g glaskål og 125g broccoli, gerne med stok. Server med tomat og grøn peber.

Kalkunfilet med pastaSvits kalkunfileterne med et løg i boullion, vej 220g kød af. Dryp evt. lidt kulør på løgene. Lav en rødkålssalat af 50g fintsnittet rødkål og et fintsnittet æble, rør med en anelse græsk yoghurt.
Spis 250g grønt, her hvid peberfrugt, blomkål, gulerod og tomat. Flot dig med 30g pastaskruer(!)

Hakket kalkun med squash og babyspinatSkær 500g hakket kalkun i firkanter (skær direkte fra bakken), drys med salt, peber og barbecue og sæt dem i ovnen på en rist ved 180grader i ca. 20 min. Kog et lille blomkålshoved og spis også 200g frisk grønt, her grøn og gul squash og en tomat.
Smag 40g let mayo til med karry og citronpeber og lav en kold sovs. Babyspinat smager godt.

« Older entries